Hej Alle
Vi gik i seng i øsende regnvejr og det fortsatte uafbrudt hele natten og formiddagen med (Steens 40 år gamle touring telt holdt helt tæt). Vi spiste morgenmad meget længe og kl 10 klarede det lidt op..Så Besluttede vi at bryde op og køre ud i de tunge skyer. Efter er par timer kørsel skulle vi med en færge på en smuk sejlads.
Så gik turen op i skyerne igen. Selvom det var overskyet er det en smuk tur. Jeg (Steen) besøgte Nordkapp for 38 år siden på humlebien og nu kører vi samme rute igen. Vejene blevet væsentligt bedre og der er kommet mange nye tunneler. Det er jo et fremskridt, men det gør at de lange flotte ture over fjeldene ikke bliver en del af turen for fremtiden. Med mindre at man giver sig selv tid til at køre den gamle veje over fjeldene.
Kl 19.30 var vi fremme ved vort natlogi ved en flot fjord og der var frikadeller med kartoffelsalat på menuen.
Vi kørte 268 km i alt i dag.
Godnat til jer her fra os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar