Hej alle
Vejret er som sædvanlig perfekt- 29 grader og det var kun Erik der havde energi til at løb denne morgen. Afgang kl 9.00 som sædvanligt med en kødrand af mandlige campister klar med deres smartphones.
I går aftes gennemgik jeg (Steen) min motor for mulige fejl, da den har fået den kedelige tendens, at den en gang i mellem, kun vil køre på 3 cyl. Platiner strømfordeler blev gennemset og 4 nye tændrør blev monteret. Så her til morgen, skulle de vise sig om fejlen, var et defekt tændrør. Men nej, efter få km kørsel var det det samme fejl igen. Alle var lidt trætte og vi var ikke lige klar til, at fejlsøge så tidligt på dagen og vi enedes om at fortsætte med reduceret hastighed, i håb om at det forsvandt af sig selv. Max hastigheden var nu kun 40-50 km i timen.
Efter en times kørsel var vi nået til Vorgårda, hvor Steens gode ven Claes Helbom, har sit mekaniska verkstad. Vi holdt ind og fik en rundvisning med kaffe og småkager. Efter en time måtte vi videre mod Borås, med tanke på den reducerede hastighed.
Da vi ankom til Borås var ringvejen spærret, pga ny belægningsarbejde, så al trafik blev ledt gennem centrum. Det tog 1 time at komme igennem Borås centrum og i min (Steens) hjelm blev der opbygget et klima med følgende indhold :
1) 35 graders varme i stegende middagssol
2) alt for meget motorcykel tøj
3) alle lyskryds står på rødt
4) alle vejbump føles o,5 m høje
5) al trafik står stille i alle retninger. Også ved grønt lys.
6) min motor ved ikke om den vil koge over eller kun gå på 3 cyl.
7) på toppen af alting kører vi hele strækningen bag en fyldt grisetransporter med grise i 5 etager.
Da vi endelig når bygrænsen, har jeg (Steen) mest lyst til at sende morgenmaden og Claes småkager ud i vejsiden. Mens jeg sunder mig, skifter Henning det forreste tændrør, i håb om at der kan løse problemet. Men ak nej, jeg hoster videre på 3 cylindere og kl 15.00 holder vi ind i Varberg. Vi har da siden kl 9 kun kørt 135 km, så vi er alle nede i humøret under frokosten og må konstante, at vi ikke kan nå til Ånglholm i dag og må nøjes med at prøve at nå til Falkenberg.
Da det er den sidste aften vi er sammen, havde alle ser frem til at Henning ville lave den helt store grill buffet og vi er noget i tvivl om hvilket tidspunkt det så bliver på. Jeg (Steen) går det hele igenne igen, Ole børster alle tændrørene. Intet unormalt at finde.Op på røret igen og "hit the Road Jack".
Alt er som før og vi hoster afsted.Dog er der som om at under 40 km/t er alle 4 cylindre med.
Tænke, tænke hvad kan det være Magnet, karburator, strømfordeler, magnet , kondensator i magneten, platinerne osv.Man lytter med hovedet neden i motoren og absolut ikke med særlig megen koncentration på trafikken, ufatteligt at det går godt. Men men hallo, er der ikke en sært, at tændingsbanken blandet i motorlyden?
Jeg drejer højre håndtag frem, til tidligere tænding, og et splitsekundt efter, springer røret frem med en acceleration, så jeg er ved at falde bagover. Jeg stryger forbi Henning med et stort smil.
Alle sætter straks farten op til vores sædvanlig march hastighed.
Hvordan er problemet opstået? Jo, på Bosch magneters tændingsindstilling's arm er der 2 huller og iht " Murphy's lov" er kablet under kontrol af platinerne, blevet sat i det forkerte hul, og tændingstispunktet bliver så også flyttet. Så lærte man det, på den hårde måde.
På campingpladsen fik vi tændt grillen og der kom den sædvanlige flok af nysgerrig campister og som flere gange før, var vi blevet set i trafikken tidligere på dagen eller nogle for flere uger siden da vi kørte mod Nordkapp.
Vi planlægger dagen i morgen og forventer at tager færgen omkring middagstid og hvis der er nogen der har tid og lyst til at se hvordan 4 gamle Nimbus motorcykler og 4 knap så gamle førere ser ud, efter at have kørt. 5555 km, gennem 4 af de nordiske lande, på 19 dage.
I morgen TORSDAG mellem 15 og 16
Så skulle der være ankomst til:
Peter Bangsvej 30
2000 på Frederiksberg
Vi glæder os til at vi ses.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar