tirsdag den 22. juli 2014

Trolhættan


Hej alle
Vi håber at I har det godt. 
Vi startede dagen i dag med løbetur og svømmetur i den svenske skovsø hvor vi overnattede. Vores plan for dagen var, at vi i dag kun skulle køre 60 km til Trolhættan hvor vi skulle lege turister. 

De 60 km var væk på en time, så stod vi på Trolhættan camping og slog lejr. Et hav af Danskere stimlede omkring rørene og ville snakke. Iblandt dem et dansk par (veteran BSA kører) Lennart og Birgit fra Fredensborg, som kom forbi med 2 slags kager, tak for det. 

Da vi kunne løsrive os fra alle vore fans, gik vi (ja, I læste rigtigt) ind til bryggen i Trolhættan, hvor vi flottede os med en god frokost buffet til 89 svenske kroner. Et dejligt mordtykke til de norske priser. Derefter gik vi på  SAAB museum og så og diskuterede tekniske detaljer i timevis. Pludselig kommer Henning og siger: "så er det nu slusen åbnet". Afsted det går med svævebanen over til slusen og vandkraftværket. Sluserne åbnede og det var ganske flot. 

Efterfølgende var der guidet tour rundt på kraftværket og som el-mand (Steen) må det siges at være meget interesant. At man i 1910 opfører et anlæg med 7 vandturbiner som man forventede kunne dække hele Sveriges el- behov. 5 år efter er kraftværket for lille og det måtte udvides med 5 ekstra turbiner. Man kunne slet ikke forestille sig at behovet for elektricitet kunne stige så hurtigt. Idag er 45 % af Sverige elforbrug dækket af vandkraften.  

Så var det meste af dagen gået, så vi drog tilbage til vores spisested på Bryggen og indtog vore aftensmad, med udsigten til de mange flotte både der sejler på gøtakanalen mellem Gøteborg og Stockholm. 

Vi har rundet de første 5100  km på turen og er begyndt at regne på det og vi mener nu at vi nok lander på Peter Bangsvej 30, på Frederiksberg, på TORSDAG EFTERMIDDAG. 
Mere om det i morgen. 
Godnat 

1 kommentar:

  1. Godt gået, kære venner, mange tak for de mange gode beretninger fra turen, mange hilsner. 3462

    SvarSlet